Udvalgte digte
Fra Min sjæl har vokseværk
Til alle os halve børn
hverken helt det ene eller helt det andet, ofte mere hule end hele til alle os der stikker ud mens vi satser alt på at passe ind til alle os der snubler og falder mens andre løber og griner. vi kan ikke vide
hvor vi er på vej hen. hvis vi ikke ved hvor vi kom fra
Når jorden på vejen hjem til os selv føles giftig,
må vi forene vores halve blive hele sammen og løfte hinanden, når vi falder.
Jeg er ensom siger min søster. Vinden aer vores ansigter og jeg prøver at lade min sjæl ae hendes. Det er varmt nok i Grønland nu til at sidde udenfor og digte, så jeg sidder i aftensolen og tænker på ensomhed. Ensomhed i verdens smukkeste land. Ensomhed omringet af mennesker. Måske jeg også er lidt ensom en gang imellem
Du behøver ikke at løbe for at komme fremad. Det behøver ikke gør ondt for at være rigtigt. Du behøver ikke være noget for at være noget særligt. Hvis du straffer dig selv for at stå stille så tænk på dit hår, på dine negle, på græsset og på træer der vokser hver dag ubemærket og i stilhed. Det gør du også. Kun maskiner går i tomgang.
Fortæl mig hvor det gør ondt og lad mig puste på din ømme hud. lad mig lytte til dig, eksistere med dig og lad mig flyve når jeg har brug for luft under vingerne. lad mig give dig mig og lad os passe på hinanden. Lad os vokse ømme, levende, sammen og lad os blive større, mere, bredere end vi troede vi kunne uden hinanden.